Lad Tømrer- og snedkermester Allan Hansen ApS stå for montering eller udskiftning af dine vinduer i Esbjerg, Varde, Bramming og Ribe. Udskiftning af vinduer kan tilføre din bolig nyt liv. Der kan være mange årsager til, at man ønsker at udskifte sine vinduer, både funktionelt men også ren og skær kosmetiske eller visuelle årsager. Det kan også skyldes, at du gerne vil have nogle vedligeholdelsesfrie vinduer, eller du ønsker nogle vinduer, der er mere energivenlige. Husk her at du kan benytte dit håndværkerfradrag, samt søge tilskud til energiforbedringer.
Trænger dørene også til at blive skiftet ud, så er vi også klar til at hjælpe med det. Vi udskifter døre både inde og ude for vores kunder og leverer altid et pænt stykke håndværk. Har du brug for hjælp til opmåling af døre og vinduer, så hjælper vi også med det.
Montering af vinduer - Hvilke skal du vælge?
Skyldes dit skift af vinduer, at du ikke ønsker at vedligeholde dine vinduer, så anbefales det at du vælger et aluvindue fremfor træ. Udformningen og arkitektoniske forhold kan også spille ind i forhold til hvilke vinduer, man skal vælge til sin bolig. Vi guider dig gerne til valget af de helt rigtige vinduer til netop din bolig samt dine behov. Der er altså mange faktorer der spiller ind når man står over udskiftning og montering af nye vinduer.
Spørgsmål man typisk kan overveje, inden man vælger vinduer, kan være:
- Skal vinduer være i klassisk eller moderne stil?
- Skal det være med sprosser eller ej?
- Vil du have træ eller træ/alu vinduer?
- Hvordan skal dine vinduer kunne åbnes?
- Hvilken farve skal vinduerne have indvendig og udvendig?
Udskiftning af vinduer - 2-lags eller 3-lags vinduer?
Når du skal have monteret nye vinduer, er det vigtigt at overveje, om du skal vælge 2-lags eller 3-lags vinduer. Begge typer har deres fordele, afhængigt af din boligs behov og dine ønsker til isolering.
- 2-lags vinduer er ofte et godt valg, hvis du bor i et ældre hus uden krav om højeste energiklasse, eller hvis du ønsker et lettere vindue med et mere klassisk udtryk. De giver en fin isolering sammenlignet med gamle vinduer og er typisk billigere end 3-lags vinduer.
- 3-lags vinduer er til gengæld det mest energivenlige valg. Her får du en ekstra rude, som giver en bedre isoleringsevne, reducerer kuldenedfald ved vinduet og mindsker varmetab markant. De er især fordelagtige i nybyggeri eller ved store renoveringer, hvor der stilles høje krav til boligens energimærkning. Derudover kan 3-lags vinduer give bedre komfort, da de holder kulde og støj ude på en mere effektiv måde.
Vi hjælper dig gerne med at vurdere, hvilken løsning der bedst kan betale sig for netop din bolig. På den måde sikrer du, at du får det rigtige vindue, som både passer til din boligtype, dine ønsker og de gældende energikrav.